En side om Martin og Annemaries rejse til færøerne 26/7 - 5/8 2005

26/7/2005

Ankomst til Vagar lufthavn.
Annemaries rygsæk manglede, da vi ankom, så vi måtte vente 3 timer på næste fly. Ventetiden gik med en rask tur langs fjorden mellem Sørvagur og Bøur, hvor de nye vandrerstøvler for alvor stod deres test. Forude ses øen Mykines

26/7/2005
Første møde med et par frygtløse individer af den enorme færøske fåreflok på i alt mere end 70.000 stk, ikke sært at beplantningen er sparsom.

26/7/2005
Tilbage ved Sørvagur, det konstateres at nye vandrerstøvler bør købes og gås til i god tid.
Ved lufthavnen viser det sig at vi for at komme til Vestmanna skal ud på en længere køretur med bus til bla. Torshavn, hvor vi så skal vente et par timer før vi kan komme med en anden bus tilbage ad samme rute plus de 5 kilometer ekstra for at komme til Vestmanna. Selvom de praler af deres infrastruktur, indser vi snart at det vil blive kompliceret at komme omkring på denne måde de næste 10 dag, så vi tager en rask beslutning og lejer en lille Suzuki bil hos AVIS for de første dage. Leje af bil i den billigste prisklasse i 6 døgn kostede os godt. kr. 2000 plus benzin. Dertil skal lægges tunnelgebyr på kr. 200 (retur) for at komme fra Vagar til Streymoy.

26/7/2005
Vi ankommer til Vestmanna, hvor vi snart finder det hus vi har reserveret værelse i. Ejeren, en hyggelig kraftig fyr, viser os rundt i det helt nyistandsatte hus, med alle moderne faciliteter lige fra parabol-tv, vaskemaskine tørretumbler, opvaskemaskine og et mere end fuldt udrustet køkken, ren luksus.
Huset ligger ti meter udenfor billedet mod højre og er udefra identisk med det sorte hus i højre hjørne.
Værten ordner tilmed reservation på den lokale turbåd samme eftermiddag, så et par timer og 400 kr. senere sidder vi med en flok danske og svenske turister i en båd på vej ud af bugten for at se på fugle og fjelde.

26/7/2005
Det er et imponerende syn der møder en på den anden side af fjeldet ved Vestmanna, lodrette klippeskrænter på op til 300 meter rejser sig fra havets overflade, mens hundrevis af søfugle flyver skrigende rundt om deres reder højt oppe.

Annemarie bliver gradvist blegere og blegere...
26/7/2005
Udsigt fra båden.
Der er en elefant på et af billederne, kan du finde den?

26/7/2005
"Håndværkersjakket" på inspektion

Efter turen var klokken hen ved 20 og vi nød en gang medbragt dåsemad og rugbrød i luksuskøkkenet.
Vi sov i etaper den nat, en flok vilde og larmende færinge kom sent hjem fra fest, øvøv.


27/7/2005
Efter morgenmad pakkede vi vore ting og kørte mod Saksun, som var næste overnatningspunkt. Inden da tog vi en afstikker langs Streymoy's nordlige østkyst, langs Sundini, helt ud til den lille bygd Tjørnuvik. Vejen var meget smal og kun små udvidelser på vejen her og der gjorde det muligt at passere modkørende. Det var derfor en stor fordel at have en lille bil.
27/7/2005
Tjørnuvik
Bortset fra den imponerende og seværdige udsigt ud gennem vigen og de 10-15 villaer, var en lille grillbar og en souvenirbutik.
27/7/2005
Tjørnuvik.
Tørring af græs til fårene om vinteren på klassisk færøsk vis. Det er efter sigende muligt at vandre ad en lille sti over fjeldet til Saksun på den anden side.
27/7/2005
Udsigt fra Hvalvik, på vej mod Saksun. Gamle fiskerhuse i forgrunden
27/7/2005
Ud på eftermiddagen når vi til det reserverede bed and breakfast i Saksun. Konen i huset lukker os ind i kælderetagen som hvor der er et lille soveværelse med plads til 2-3 personer. Vi smider bagagen og vandrer straks ud gennem sundet til havet.
Her udsigt fra havet og ind mod sundet, der i 1600 tallet på kort tid blev gjort ubrugelig som fiskerihavn, da naturen fyldte den med sand.
27/7/2005
Vi blev indlogeret i kælderetagen i et husmandssted lige ved sundet. Standarden var en lidt anden end vi var blevet vant til i Vestmanna, til gengæld var her stille og roligt. Her køkkenet.
27/7/2005
Til gengæld talte udsigten for sig selv...
27/7/2005
Saksun
27/7/2005
Proportionerne er svære at forholde sig til takket være manglen på vegetation, den lille røde prik nederst i billedet er Am.
Parti fra havet ved Saksun
28/7/2005
Vi tog bilen og kørte til Torshavn for at se lidt på festlighederne i forbindelse med Olavs-dag, som er Færøernes største festdag.
Her et parti af havnen, hvor man var ved at gøre klar til kaproning i traditionelle færøske træjoller. Hver større bygd havde sit eget hold roere.
28/7/2005
Ingen kommentarer
28/7/2005
Tilbage i Saksun, bondens to fæ-hunde.
29/7/2005
Saksun igen igen.

29/7/2005
Vi forlod Saksun uden at få sagt pænt farvel, bondefamilien havde vist ikke lyst til at snakke med os (de var lidt menneskesky).
Vi kørte mod øen Eysturoy og vandrerhjemmet i bygden Gjogv. Gjogv ligger på den anden side af Færøernes højeste fjeld (Slættaratindur på 882 m)
I baggrunden ses klippeformationerne "Kællingen & Trolden" stikke op af havet.
(I forgrunden ses så Bilen og konen og bag kameraet står nissen).


29/7/2005
Udsigtspunkt fra Slættaratindur.
29/7/2005
Vel indlogeret i luksussuiten på Gjogv vandrerhjem gik vi en tur i området. Her Am på en bænk opkaldt efter prinsesse Mary. På fjeldet overfor ynglede søpapegøjer (lunder)
Vær opmærksom på at Vandrerhjemmet i Gjogv er rigtig pænt med gode faciliteter og (mini-) restaurant hvor man kan spise morgen og aftensmad. På overnatning er der flere prisklasser og komfortniveauer i modsætning til almindelige vandrerhjem, så spørg til prisen.
29/7/2005
Udsigt fra Gjogv til Nordøerne, her Kalsoy.
29/7/2005
Parti fra den naturlige havn.
29/7/2005
Lokale fiskejoller.
29/7/2005
På bakken over Gjogv var der frit fald på mere end 300 m, det er dog svært at se på billedet.
29/7/2005
Vi klatrede op på fjeldryggen, kaldet "Satan".
29/7/2005
Gjogv
Den aften spiste vi lammesteg i vandrehjemmets restaurant og glemte roligt alt om vore cykelplaner, som vi havde diskuteret før vi tog afsted.
30/7/2005
Efter morgenmad smurte vi madpakker. Vi kørte så en tur til byen Eidi for at handle ind til aftensmaden hos den lokale købmand. Derefter fortsatte vi mod syd og videre mod øst gennem tunellen ved Nordskali og videre mod Skalafjordur, hvor vi kørte langs fjoren mod Strendur. Vi fortsatte op ad kysten på den anden side af øen til Morskranes, men da det tydeligvis var en blind vej, vendte vi om og gik i stedet en tur på markerne ved Eysturoys sydspids.
Derefter kørte vi op til Oyrardalsfjordur, hvor vi parkerede for at vandre over fjeldet mod Elduvik.
30/7/2005
Udsigt fra fjeldet mod Oyrardalsfjordur
30/7/2005
Hvor blev stien mon af?
30/7/2005
På vejen hjem kørte vi ad smalle veje, der snoede sig op langs fjeldene, Her ses langt under os bygden Funningur, som vi netop har passeret.
31/7/2005
Vi havde lejet bilen en ekstra dag, så det passede med at den skulle afleveres på dagen vi drog fra Gjogv til Klaksvik.
På vejen fra Gjogv forsøgte vi at bestige fjeldet Slættaratindur 882m over havet, vi nåede dog kun cirka 2/3 dele op.
Annemarie blev sat af på havnen i Leirvik og jeg (Martin) fortsatte til Vagar lufthavn, hvor bilen skulle afleveres inden kl.14. Derefter gik det med bus først til Torshavn og så et par timer senere videre med ny bus til Leirvik og fra Leirvik med båd mod Klaksvik
31/7/2005
Udsigt fra båden mellem Leirvik og Klaksvik.
31/7/2005
Udsigt fra båden mellem Leirvik og Klaksvik.
31/7/2005
Udsigt ind mod Klaksvik.
Turen over tog knapt 40 minutter. Til næste år (2006) vil der heldigvis være en tunnel, der fobinder Eysturoy og Bordoy...
31/7/2005
Indkvartering privat hos den søde og snakkesalige dame, Alma Petersen på 72.
1/8/2005
Efter en dejlig morgenmad med blødkogte æg, fårerullepølse, yughurt m.m. Tog vi bussen til Hvannasund for at fortsætte med postbåden, Masin, ud til de nordøstligste øer, Svinoy og Fugloy.
1/8/2005
Sejlturen tog ca. 1½ time og vi stod af i bygden Hattavik på Fugloy. På dette tidspunkt gik det med rædsel op for Martin at den næste båd først kom kl. 19.30 (9 timer senere), men da var det for sent...Fugloy er en lille knoldet, forblæst ø, med nogle enorme bakker og en fantastisk udsigt. De øvrig passagere og et lokalt tv-hold så med ærefrygt til da vi, med hjælp fra skipper og bådsmand, sprang op på kajen.
1/8/2005
1/8/2005
500 meter oppe, - det er rigtig morsomt at rulle sten her.
1/8/2005
Andre kan bedre lide de kreative sysler, men så kom tågen.
1/8/2005
Og tågen forsvandt igen.
1/8/2005
1/8/2005
Ikke en bygd uden en kirke, bygden på den anden side af Fugloy hed da også Kirkja. Der var omkring 10-12 huse, men de fleste var ubeboede. Mange færinge bruger i dag kun husene som sommerhuse.
De sidste to timer inden postbåden kom tilbragte vi på kirketrappen med en god bog og en kop the.

2/8/2005
Efter dagen på Fugloy tog vi en slapper i Klaksvik, det blev til lidt powershopping i den lokale uldbutik. Det er tax-free for turister. 1300 for jakken, det får man den ikke for på strøget!!!

2/8/2005
Efter mange års isoleret evolution har Færøerne fået et helt særligt dyreliv, som her tages ved nærmere øjesyn.
2/8/2005
Først på aftenen gik vi en tur op på fjeldet bag Klaksvik, hvor vi kunne se over til øen Kalsoy, til højre i billedet, og til Leirvik på Eysturoy i baggrunden.
2/8/2005
Der gik et par heste omkring heroppe (hvid plet i højre side) .
2/8/2005
Klaksvik mod højre.
2/8/2005
En toppet and!?
2/8/2005
Klaksvik
3/8/2005
Den sidste dag på Bordoy tog vi efter råd fra Alma med bussen til Vidareidi. Det var et virkelig fint sted som vi havde 3 timer til at udforske. Her ligger Færøernes nordligste punkt, Enniberg, som falder 600m lodret mod havet. Men for at kunne nå derom krævedes mange timer og en del klatreerfaring. I stedet nød vi den medbragte the og kiks i den bløde mos, mens vi betragtede et par andre turister, der ambitiøst knoklede op af bjergsiden.
Da vi ud på eftermiddagen ankom med bussen tilbage i Klaksvik hentede vi bagagen, som var midlertidigt deponeret i turistinformationen, og fortsatte med båd og bus mod Torshavn .
3/8/2005
I Torshavn indlogeredes vi i en komfortabel kælderlejlighed i et villakvarter. Værtsparet blev meget overrasket, da de ikke havde fået besked om vores ankomst fra turistbureauet.

4/8/2005
Efter at have besøgt byens meget fine kunstmuseum, Lista Savn, gik turen ned gennem en hyggelig plantage, der nok rummer hovedparten af øernes samlede antal træer.

- Det nordiske hus i Torshavn bør også ses for sin arkitektur og kunstværker.
4/8/2005
Endnu en seværdighed, her Torshavns Vestkirken. Vi fik en lang snak med den lokale kirketjener om mangt og meget. Kirken er opført i 70'erne og er tegnet af et dansk arkitektfirma.
4/8/2005
Indretningen var meget enkel og æstetisk men med mange "usynlige" detaljer.
4/8/2005
Dagens højdepunkt, super lækker fiskebuffet på Hotel Hafnia i Torshavn med alt godt fra havet (lige bortset fra tørret grindekød, som ikke var så godt igen...). Til dessert var der Ostekage og rabarbertærte, uhmm. En dejlig afslutning på færøturen.

5/8/2005
Vi tog afsted fra Torshavn kl. 12 med bussen til Vagar lufthavn. Flyet afgik planmæssigt kl 14 til København. Vi var først hjemme 17.30 dansk tid, da der er en tidsforskel på en time.

Martin Pihl
mgspihl@hotmail.com